En hel flåde af oppustelige, kæmpe dæk – allesammen fire meter høje. På ingen tid går de fra en kompakt enhed til et fantastisk stykke blikfang, som skal minde kunderne om at få sommerdækkene på.
Det er vores hidtil største ordre hos Luftfabrikken. Der er tale om 35 oppustelige kæmpe dæk, som vi har produceret for den norske dækforhandler Vianor.
De kæmpe, oppustelige dæk er produceret i samarbejde med Vianor og dækproducenten Nokian Tyres. Ved hjælp af 3D-visualisering, dialog og effektivitet fik vi leveret dækkene i tide, så Vianor kan sende budskabet om forårets obligatoriske dækskifte – på en sjov, spændende og opmærksomhedskrævende måde!
– Det var en ekstremt kort deadline. Men vi vidste godt, at det var vigtigt for Vianor at komme ud over stepperne. Det er nemlig nu, de skal minde deres kunder om sommerdækkene – ikke langt inde i foråret eller sommeren, siger blikfangsfabrikant Peter Ibsen.
Læs mere om de fire meter høje dæk på Luftfabrikken.