På tur med Bella til Blokhus

Fabrikslimousinen Bella ved Aalborg Lufthavn

Størstedelen af vores kunder har langt til Nordjylland. Så vi bestræber os på at gøre et besøg hos os så let og overkommeligt som muligt.

Blikfangsbussen Bella står til rådighed

Indrømmet – Ibsens kreative fabrikshaller ligger et stykke ude på landet. Og det er et fåtal af vores kunder, som hører til lokalområdet. Faktisk er 90% af vores kunder fra Hovedstadsområdet eller udlandet. Derfor må vi også gøre det nemt, når vi har besøgende, der vil inspireres i vores showroom.

Og her kører Bella ind i billedet!

Hun kører nemlig gerne til Aalborg Lufthavn for at hente kunder, som tager flyveturen til Nordjylland. Og vi viser også gerne området frem. I badebyen Blokhus tilbyder vi nemlig gratis overnatning til vores kunder, som besøger os heroppe i Nordjylland.

Vi stiller fabrikant Ibsens ferielejlighed til rådighed, hvis der er behov for det i forbindelse med en inspirationstur i vores kreative fabrikshaller.

9. juli 2015