5 meter høj oppustelig spillerdragt skal fungere som det ultimative reklameblikfang for hovedsponsor Spar Nord og Superligaklubben AaB.
Uden at nordjyske virksomheder generelt skal føle sig stødt… så var det da dejligt at konstatere at der stadig er nogle af disse som tør give den lidt ekstra “gas” for reklameskillingen 🙂
Et hovedsponsorat for en Superligaklub som AaB, det er absolut noget som er værd at skilte med.
Det vidste Spar Nord godt da de i december 2011 gæstede Ibsens Fabrikker i Pandrup. Et inspirationsbesøg i vores showroom kastede mange sjove ideer af sig.
Valget faldt på ideen om at fremstille en 5 meter høj oppustelig kopi af den velkendte stribede AaB spillerdragt.
Det oppustelige blikfang skal trække lange blikke inden kampstart på Energi Nord Arena i Aalborg.
Placeret i midtercirklen vil Spar Nord opnå maksimal eksponering fra de 8-10.000 tilskuere som befinder sig på lægterne.
Ideen er genial, og med til at brande Spar Nord som det nordjyske pengeinstitut med fokus på den danske nationalsport.
Se flere billeder fra produktionen af det flotte reklameblikfang her.