Huskeliste til logo balloner og luftskibe med helium

Stor reklameballon med helium og logo

En svævende stor reklameballon med logo vækker opsigt til dit event

Hos Luftfabrikken har vi designet og  produceret de iøjnefaldende svævende og heliumfyldte logo balloner siden 2005. Vi oplever, at vores kunder stiller de samme spørgsmål, og de har de samme betænkeligheder ved at bruge de svævende reklameprodukter i markedsføringen. Derfor har vi valgt at lave dette indlæg om emnet.

Hold øje med vejrudsigten
I blæsevejr bør du undlade at bruge svævende reklameformer som logo balloner og luftskibe. Et heliumfyldt reklameluftskib vil flyve ukontrolleret fra side til side og i kraftigt blæsevejr vil det styrte direkte mod jorden med stor kraft. Kan jeres oppustelige heliumprodukter bruges igen og igen? Ja, nej og måske – på samme tid. Vi bruger også svævende logo balloner med helium(tre meter i diameter) her på vores adresse i Pandrup. Nogle af vores logo balloner har to-tre år på bagen. Vi lader aldrig vores heliumballoner hænge og svæve udenfor efter arbejdstid, de bliver trukket ind i vores showroom om natten. Havde vi ikke gjort dette, ville de højst sandsynligt blive vandaliseret før eller siden.

Ikke permanent skiltning!
En af de mest udbredte misforståelser er at kæmpe logo balloner kan fyldes med helium, sendes til himmels, og at den så svæver der 25 meter over jorden til tid og evighed. Det gør den ikke! Helium “krymper” og ingen ballon er 100 procent lufttæt. Logo balloner skal derfor efterfyldes med helium to-tre gange over en uge.

Hvilket materiale er ballonerne fremstillet i?
Lad det stå helt klart. Disse kæmpe logo balloner kan ikke sammenlignes med almindelige balloner, som siger bang, når man prikker til dem med en nål. Vi bruger to typer af materiale til at fremstille luftskibe og kæmpe balloner i. Det ene materiale (PVC) anbefaler vi, når du skal bruge reklameballonerne til enkeltstående events af kortere varighed. Det andet materiale (TPU) anbefales, hvis du ønsker at bruge svævende reklamer ofte og igennem længere tid ad gangen.

Men tag ikke fejl. Begge typer af materiale kan penetreres af en skarp genstand, hvis du ikke er forsigtig ved opsætning og nedtagning.

Leveres helium luftskibe og kæmpeballoner med tilhørende helium?
Nej – kun de anerkendte og godkendte gasleverandører som AGA, BP Gas, Strandmøllen etc. kan/må levere helium på flaske i så store mængder. Et luftskib med logo på 3,5 meter i længden indeholder cirka 4-5 kubikmeter helium. Logo balloner på to meter i diameter indeholder nogenlunde det samme. Men går du fra to til tre meter i diameter på en rund kæmpeballon, ja, så tredobles antallet af kubikmeter, som skal bruges ved påfyldning.

Husk at bede gasleverandøren om at sende en “påfyldningsstuds” med gasflasken. Denne gør påfyldning af helium meget lettere. En 50 liters heliumflaske indeholder ca. 9 kubikmeter helium.

Skal vi selv sørge for andet end helium?
Nej, vi leverer de svævende logo balloner og luftskibe med alt tilbehør undtaget helium. Herunder: pløkker, 25 meter line/snor samt reparations-kit.

Hvordan fastgøres snoren/linen til jorden?
Igen skal vi lige have aflivet en myte. Myten stammer måske fra tegnefilm som Peter Pedal. Men en heliumballon på to meter i diameter kan altså kun løfte få hundrede gram fra jorden, altså skal en person ikke frygte at forsvinde op i stratosfæren som Felix Baumgartner. Derfor kan man fastgøre luftskibet eller heliumballonen til jorden med en pløk, til en gren, anhængertrækket på en bil eller lignende.

Hvis du har fået blod på tanden og ønsker at høre mere om den mest opsigtsvækkende udendørs reklameform derude og ønsker det sublime blikfang for din virksomhed eller dit brand, så giv os et kald på +45 4062 2927 eller læs meget mere på vores hjemmeside www.luftfabrikken.dk .

2. marts 2013