Rasmus Klump kostumer til hele verden

Bamsefabrikken har udviklet et enestående og vellignende Rasmus Klump kostume, fremstillet i de bedste materialer. Det sker i samarbejde med Forlaget Egmont, som har alle rettighederne til Rasmus Klump figuren.

 

Det betyder, at vi nu kan tilbyde Rasmus Klump kostumet til alle licenstagere i hele Skandinavien, Europa, ja verden over, og det er ikke så få!

 

Kostumet er utrolig vellignende og produceret i høj kvalitet – pelsen er i lækker italian plush – med indbygget ventilations system i hovedet, hvilket er standard for Bamsefabrikkens kostumer.

Se TV2s GoMorn vært Anders Breinholt boltre sig i Rasmus Klump kostumet her.

Rasmus Klump er en dansk figur, og bjørnen så dagens lys første gang i 1951, skabt af ægteparret Carla og Vilhelm Hansen. De første tegninger udkom som tegneseriestriber i dagens aviser. Kort tid efter gik de første Rasmus Klump bøger i handelen med sjove og spændende historier om Rasmus Klump og hans venner: Skæg, Pelle, Pingo, pildskadden og gøjen. På norsk kaldes Rasmus for Bamse Bjørn, på svensk og finsk Rasmus Nalle, på engelsk Bruin og på de fleste andre sprog Petzi.

Indenfor de senere år har det danske forlag Egmont skaffet sig rettighederne til alt Rasmus Klump og produceret en designmanual, der definerer udseende på figuren i alle former, trykt og som bamse. Det er også Forlaget Egmont der har godkendt Bamsefabrikkens Rasmus Klump kostume, der i første omgang er taget i brug i Tivoli København. Men nu har resten af verden altså også mulighed for at få del i de flotte kostumer.

 

20. maj 2010