PVC ølbrikker med logo
For den über-hippe bryggerivirksomhed Mikkeller har vi produceret unikke PVC ølbrikker med logo. Udstyret med en kraftig magnet på bagsiden så fik produktet pludselig to funktioner. Nu er det nemlig også en køleskabsmagnet. Voila!!
Mikkeller, et brand helt ud over det sædvanlige!
Bag de unikke og yderst genkendelige illustrationer som omgiver Mikkeller brandet står illustrator og art-director Keith Shore. Tjek ham eventuelt liiige ud på Instagram.
Det er ret interessant at dykke ned i det univers af billeder, logotypes og ikke mindst illustrationer som omgiver Mikkeller brandet. Et vilkårligt screenshot af seks opslag på Mikkellers instagram siger vidst det hele! Personer i lyserøde latex-dragter, som ryger smøger (tre ad gangen), side om side med æstetiske illustrationer og flotte produktbilleder??
Hvad sker der lige her? Alle regler bliver brudt og der er ikke hoved eller hale i noget som helst – Eller er der netop det?
Rebelsk markedsføring baner vejen for sideløbende salg af unikt merchandise
Mikkeller fremstår stadig som en kældervirksomhed trods det at virksomheden i skrivende stund har barer/restauranter i 18 lande og en medarbejderstab på 600 personer. De har et udtryk som appellerer til det “kreative” kundesegment. Et modebevidst publikum som ikke vil sættes i bås med mainstream produkter og derfor gerne betaler prisen for en øl-oplevelse som ligger niveauer over hvad men finder på den lokale bodega.
Som leverandør af PVC ølbrikker med logo, og andet unikt merchandise indtager vi hos Ibsens Fabrikker en rolle som idé-generator. Og en lille procentdel af vores forslag finder som oftest vej igennem nåleøjet hos kunderne. Vi producerer ud over PVC ølbrikker med logo også badedyr og keyhangers for “nomadebryggeriet”.
Få et overblik over de mange unikke merchandiseprodukter som sælges på Mikkellers webshop og bid mærke i at langt størstedelen af de fede reklameprodukter slet ikke bærer et logo eller navnetræk. Ægte øl-entusiaster kan kende et Mikkeller produkt på lang afstand.
Detailsalg, løbeklub, bogudgivelser og restauranter over hele verden
Mikkeller er etableret af Mikkel Borg Bjergsø og hans bror Jeppe Jarnit-Bjergsø. Efter et brud etablerede Jeppe et rivaliserende bryggeri “Evil Twin Brewing”. Og historien om de to rivaliserende brødre, som efter sigende ikke har udvekslet ord siden, er i dag blot endnu et fascinerende lag af forretningen. Det er unægteligt en god historie.
Mikkellers øl er at finde på hylderne i detailhandlen såvel som på egne restauranter og ølbarer verden over. Fra Tokyo i Øst til San Francisco i vest – se alle locations her.
Bryggeriet har etableret sin egen løbeklub, og også en cykelklub. Igen ikke noget man forbinder med en øl-producent. Hmmm.. alkohol og sport… could work 🙂
E-post dine spørgsmål
til vores indbakke.
Vi svarer oftest indenfor 1 arbejdsdag.
Alle spørgsmål er velkomne.