Ibsens Fabrikker er flyttet til nye, lyse og større lokaler i Pandrup

Fabrikkerne har allerede ligget i Pandrup i en måneds tid, og det er noget, vi selv hurtigt har vænnet os til. Her er lyst og dejligt og indbydende – vi glæder os til også at byde dig velkommen i de nye lokaler!

Vi fik brug for lidt mere kontorplads og et hyggeligt mødelokale, og da vi fik mulighed for lokaler i en forholdsvis ny kontorbygning i Pandrup, slog vi til! Vi er placeret lige op ad hovedvejen ved siden af Aquilon Messecenter (det gamle Flextronics), og der er mulighed for parkering lige ved døren.

Indenfor kort tid håber vi at kunne vække opsigt med effekter placeret lige ved hovedvejen, men det projekt er stadig på tegnebordet. Indtil da vil vi glæde os til at byde dig velkommen indenfor. Vi giver en kop kaffe, og kommer du til vinter, er der måske ild i pejsen, hvem ved?

Adressen er: Industrivej 28, 9490 Pandrup.

20. maj 2010