Hvad du kan forvente dig af en oppustelig produktkopi

Vi er ret gode til at lave produktkopier og specielle balloner, hvis vi selv skal sige det. Der er dog visse begrænsninger, som du skal være opmærksom på når du bestiller en oppustelige gengivelse af dit produkt.

Oppustelige HH Simonsen hårbørster, også gengivet som badedyr med logo

Hvad kan du forvente af din oppustelige produktkopi?
Når vi fremstiller dit produkt i en overdimensioneret oppustelig udgave, gør vi alt for at gengive produktet så præcist som overhovedet muligt. Der er dog visse begrænsninger, når luft eller helium indeni ballonen forsøger at slippe fri fra ballonen, og vi gør alt hvad vi kan for at forme ballonen til at ligne dit produkt, din maskot eller dit kunstværk. Her viser vi dig et par eksempler på hvad du kan forvente dig af en oppustelig produktkopi, sammen med et par bevingede ord om emnet.

Danfoss produktkopi - fra 3D til færdigt produkt

Nogle figurer egner sig bedre end andre
Når vi modtager din forespørgsel eller ordre på en oppustelig produktkopi, kunstværk eller specialformet ballon, sørger vi altid for, at gøre dig opmærksom på, hvorvidt vi tror på, at din idé vil tage sig godt ud i oppustelig form. Hvis figuren er for kompleks eller detaljeret til at lave i oppustelig udgave, foreslår vi dig hellere, at gentænke din idé, istedet for at fremstille et produkt som du ikke er tilfreds med i sidste ende.

Case IH oppustelig traktor. 3D baseret på billede af legetøjsmodel, Færdig oppustelig kopi i halv størrelse af rigtig traktor.

Balloner med kanter vil gerne være runde
Vi anvender syninger, svejsninger, reb og snor eller pap internt i ballonen for at opnå formen på din figur eller dit produkt. Dette gør vi, for at lave overfalder så flade og lige som muligt, hjørner så skarpe som muligt og vigtige detaljer så præcise og genkendelige som muligt. MEN, du skal altid forvente, at din oppustelige produktgengivelse vil være mere rund i formerne end originalen. Luften eller heliumet indeni ballonen presser på syninger og svejsninger i konstruktionen og udvider og afrunder dem.

Oppusteligt TV til TV2/NORD.

Runde balloner er også blikfængende!
Slutteligt vil vi slå et slag for en ganske almindelig rund ballon med logoer, og i dine egne farver. Et simpelt og rent design på en fin rund ballon, som svæver over jeres messestand eller arrangement er det perfekte pejlemærke, som viser kunderne lige netop hvor de kan finde dig og dine produkter. Læs mere om de mange oppustelige muligheder vi kan tilbyde dig på Luftfabrikken eller fortæl os mere om din idé, så vi kan hjælpe dig på rette vej med dit næste oppustelige eventyr!

17. september 2018