Oppustelig kunst indtog Den Franske Ambassade

Tag en oppustelig badebold, og placér den i et af de fineste rum i Den Franske Ambassade. Det er oppustelig kunst der skaber opmærksomhed.

Photo: Lior Zilberstein

Med oppustelig kunst var Peter Land var en af ni samtidskunstnere, som indtog Den Franske Ambassade i foråret 2017. Men lige præcis Peter Land havde en meget alternativ tilgang til kunstudstillingen Carte Blanche. Midt i musiksalonen – et af de fineste lokaler på ambassaden – placerede kunstneren nemlig en overdimensioneret badebold. En badebold fra Ibsens Fabrikker.

Den trak i den grad opmærksomhed i perioden, hvor Carte Blanche kørte. Den farverige ballon som oppustelig kunst blev fremhævet på flere kunstsider og sågar i Børsen.

Idéen med det oppustelige kunstværk er at udfordre det æstetiske. En kæmpe badebold i en diplomatisk bolig skaber kontraster, som sjældent er set før. Derfor er The Secret Agent, som værket hedder, en af de mest omtalte dele af udstillingen.

Er du interesseret i flere løsninger indenfor oppustelig kunst og kultur? Se f.eks. vores samarbejde med Abby Portner og Reptile Youth eller Ingrid Kristensen.

Foto: Lior Zilberstein

"Et oppusteligt kunstværk, der holder sig i den lette ende af barometeret og bliver til en markant kontrast til ambassadens dagligdag og alvorstunge aktiviteter. Det er skide skægt, og det sætter tanker i gang om, hvad leg egentlig er med hvem og i hvilke kontekster, og så ulmer kontrasten mellem ubekymret badeferie og strandede menneskekroppe et sted i baggrunden hos undertegnede."

Matthias Hvass Borello, Kunsten.nu
Tilbage til
caseoversigt