At bemande 17 maskotkostumer, og tage et ”gruppebillede” er ikke nogen nem opgave. Det måtte reklamefabrikanten sande da dette billede skulle tages.
17 lokale Blokhus FC ungdomsspillere på mellem 170 – 185 cm. I højde, var blevet tilkaldt for at få det alternative reklameskud i kassen.
Peter Ibsen udtaler efter endt arbejdsdag: ”at opnå opmærksomhed fra 17 unge gutter i 14-15 års alderen kan være svært nok i sig selv. Men iklæder man den samme flok ungersvende kæmpestore ulve-maskotkostumer ja så bliver opgaven næsten umulig”.
Ulvene på vej i Bilka.
De bamsebløde ulvefigurer kender du måske fra indkøbsturen i Bilka. Maskotten Billie er nemlig frontfigur i detailkædens børne succes-koncept.
Ibsens Fabrikker leverer i løbet af den kommende uge anden ”generation” af maskotter til landets Bilka varehuse. De nuværende maskotter blev leveret for 3 år siden, og trænger til udskiftning.
Om de alle bliver leveret til døren i virksomhedens egen ”maskot”, folkevognsrugbrødet ”Bella”, er nok tvivlsomt. Men Peter Ibsen fortæller at han nyder at ankomme i veteranbilen fra 1967 når han skal på kundebesøg.
Største enkeltstående ordre af kostumer.
Ordren til Bilka er den største produktion af maskotfigurer til dato for firmaet, men rekorden kommer kun til at stå i 14 dage da en levering af hele 30 maskotkostumer til landets Top Camp campingpladser er lige om hjørnet.