Den grimme ælling blev til en yndig svane, og den svane skal piske stemningen i gang til EM, der afholdes i Danmark og Polen.
Maskotten HC skal få gang i tribunerne til EM i volleyball, som afholdes i Danmark og Polen. Maskotten er en svane, og den er opkaldt efter H.C. Andersen. Bamsefabrikken har leveret og produceret maskotkostumerne.
EM i volleyball starter den 20. september, og her skal HC få gang i hallerne. I Danmark bliver EM afholdt i Odense, København, Herning og Aarhus.
Der er faktisk to af de yndige volleyball-svaner. For at kunne piske gang i flere haller på én gang, fik Dansk Volleyball Forbund to maskotkostumer. Begge maskotter får noget at lave, når EM bliver skudt i gang til september.
“EM er en oplagt lejlighed til at vise flere sider af Danmark, end at vi gode til at afvikle sportevents. H.C. Andesen er måske en af de mest kendte danskere ude i verden. Mange vil spørge indtil valget af maskot og navn, og der får vi en god lejlighed til at fortælle mere om H.C. Andersen og Danmark,” siger Mads Bang Aaen, som er eventchef for EM i volleyball 2013.
Svanemaskotten er en af mange sportsmaskotter, som Bamsefabrikken står bag. Maskotterne for Dansk Håndbold Forbund kommer også fra fabrikkerne i Pandrup.