Kan du ikke se røgsignalerne fra fabrikken - tilmeld dig e-post. Her får du de nyeste nyheder indenfor blikfang fra fabrikkerne. Lige i din elektroniske brevsprække.
Kæmpe vaskemaskine som oppusteligt blikfang
Oppusteligt blikfang fra fabrikken til Punkt1.
Punkt1 kontaktede os med en sjov idé – at fremstille en oppustelig portal, som kunne fungere som indgangsparti ved butiksåbninger og events.
Som så ofte før så tilbyder vi at føre kundens idé ned på et stykke papir – som en simpel stregtegning. Det kunne være sjovt, at kunderne gik ind i Punkt1-butikken gennem ‘lågen’ af en oppustelig vaskemaskine.
Den store, oppustelige vaskemaskine er fire meter høj. Den er desuden udstyret med en indbygget blæser, som sikrer en simpel og effektiv opsætning.
I sammenpakket tilstand fylder den cirka en kubikmeter, og kan derfor fragtes til events og butiksåbninger i en personbil.
Også reklameluftskibe indgik i den omfattende pakke af ekstraordinært blikfang til Punkt1. Det røde luftskib med logo på billedet til venstre er 3,5 meter langt og fyldes med helium.
Det er et faktum, at disse oversize reklameeffekter tiltrækker kunder. De virker dragende på folks nysgerrighed – og som bekendt så gælder alle kneb i krig, kærlighed… og markedsføring. Det kan altså betale sig at tænke ud af boksen.
Punkt1 ønskede også blikfang til et kommende roadshow. De havde samtidig krav om lydløs, let og lækker kvalitet, som var ubesværet at transportere rundt.
AXION-teltets søjler blæses op, og så kræver teltet ikke yderligere. Det er utrolig nemt at håndtere – en mand alene kan stille det op og transportere det rundt.