Historisk statue skaber minder på Aalborg Portland Park

Cimbrertyren som reklamestatue i rødt og hvidt ved Aalborg Portland Park skaber minder om en historisk tid for Nordjyllands fodboldflagskib.

Cimbrertyren fra Aalborg produceret i glasfiber som en reklamestaue

Den rød-hvide AaB Cimbrertyr blev afsløret i foråret 2017

Langt de fleste nordjyder og som minimum alle af dem med de rød-hvide striber i hjertet husker den. Den stribede version af  den famøse statue, Cimbrertyren, som stod på Vesterbro i 2008. Den markerede AaB’s storhedstid, hvor klubber som Manchester United og Celtic gæstede Aalborg.

Men i forårssæsonen 2017 vækkede AaB og Ibsens Fabrikker minderne til live. Den bolschestribede reklamestatue version af Cimbrer-tyren blev nemlig afsløret foran Aalborg Portland Park kort før et opgør mod rivalerne fra FC Midtjylland. I forbindelse med det nye stadionnavn donerede Aalborg Portland statuen til AaB.

Den originale Cimbrertyr blev doneret til Aalborg af De Danske Spritfabrikker. Placeringen på Vesterbro markerer det sted, hvor den oprindelige spritfabrik lå i Aalborg. Cimbrertyren symboliserer folkeslaget kimbrene, som drog gennem Europa for 1900 år siden. Kimbrene menes at komme fra Himmerland.

AaB maskotten Theodor

Peter Ibsen og maskotten Theodor ved afsløringen på Aalborg Portland Park

"Vi har samarbejdet tæt med vores sponsor Aalborg Portland og Ibsens Fabrikker omkring produktion af en rød-hvid reklamestatue af Cimbrertyren til opstilling ved Aalborg Portland Park. Processen har været rigtig god og gnidningsfri, og vi er meget tilfredse med det endelige resultat, der helt sikkert vil være et populært samlingspunkt for vores tilskuere og fans i mange år fremover."

Martin Stigaard Skammelsen, Marketing manager, AaB

Denne reklamestatue er samme størrelse som tyren på Vesterbro. Formen, størrelsen, detaljerne – endda bolden under tyrens ene ben – er en genskabelse 1:1 af 2008-versionen af Cimbrertyren.

Tyren er et eksempel på, at en figur eller et symbol giver associationer til bestemte tider, tidspunkter eller begivenheder. Men en perfekt gengivelse kan du give forbipasserende et strejf af gode minder, som gerne må gentage sig en dag. Det er en stærk tanke at give de tusindvis af nordjyder, som begiver sig forbi statuen og ind mod pladserne på Aalborg Portland Park hveranden uge.

Indvielsen af den stribede Cimbrertyr