Mød målgruppen i deres favoritmiljø. Det er en fantastisk måde at skabe opmærksomhed om et produkt på, når situationen vækker gode minder.
EduLabs børnefigur for matematikportalen MatematikFessor – Fessor – var oplagt at bruge til en Halloween-event i efteråret 2017. Det grå hår og den passende dragt gik hånd i hånd med udklædningshøjtiden.
Det er et perfekt eksempel på, at en unik maskot kan bruges i forbindelse med en højtid. Om det så er fastelavn, påske, halloween eller jul. Tag et grundigt kig på jeres maskotkostume, og vurdér, hvornår det passer til en begivenhed. På den måde får I en god anledning til at promovere både produkt og firmaet udadtil på en anderledes måde.
Det gjorde EduLab, og MatematikFessor fik masser af opmærksomhed af de mange børn, som genkendte denne børnefigur. 75% af danske skoler bruger nemlig portalen til deres matematikundervisning.