Maskot sikrer effektiv markedsføring

Maskot blev Bilkas nøgle til effektiv markedsføring.

Maskotten Billie blev til i samarbejde med reklamebureauet Recommended, og Bamsefabrikken har stået for produktionen af hele 17 maskotkostumer fordelt i Bilka-varehuse over hele landet.

Siden vi i 2009 producerede den første Billie-maskot er ulven blevet en af landets mest kendte maskotter. Billie er kommet i kontakt med børn og børnefamilier gennem fjernsynsreklamer og ikke mindst arrangementer i de mange varehuse.

De fleste børn genkender den glade figur. Derfor er historien om Billie en succes, når vi snakker maskotkoncepter og effektiv markedsføring. Ulven beviser, at en stærk indsats på maskotområdet kan skabe genkendelse i hele landet.

Produktionen af Ulven Billies maskot dragter

Bamsefabrikken modtog til en start tegningen til højre af maskotten Billie, som også er produceret som lille bamse.

På baggrund af oplægget modellerede vores kreative værksted et hoved til Billie, og dernæst dragt, tøj, sko, handsker og sweatshirt.

Bilka og Recommended fulgte nøje processen og godkendte løbende ud fra tilsendte fotos. På den måde sikrede vi, at det færdige resultat var nøjagtigt som forventet.

Kostumerne til maskotten Billie er i dette tilfælde produceret på rekordtid – kun 22 dage gik der fra ordre, til de færdige maskot kostumer var leveret i varehusene.

Som med alle andre af Bamsefabrikkens maskot kostumer er hovedet udstyret med et indbygget elektronisk ventilationssystem, der sørger for at køle personen, der optræder i kostumet, ned.

En egenskab, vi kun hører positive tilbagemeldinger på. Ulven Billie optræder nemlig indendørs i varehusene, hvor temperaturen kan være høj.

"Bamsefabrikken har hjulpet os med at få liv i Bilka’s nye maskot: Ulven Billie. På rekord tid fik vi produceret ulvedragtererne, og nu deler 17 x Billie ulveposer ud til alle børn hver eneste søndag. Og har man selv har børn med ud i varehuset – ja, så er man sgu ikke i tvivl om, at det virker!"

Albert Funder, Partner, Recommended
Tilbage til
caseoversigt

Kunne du lide Billie? Så tjek nogle af hans maskotkolleger!

Se flere maskotter